|
Gran
Canaria
Absolut
bedre end sit rygte. Efter først at have besøgt Las Americas på
Tenerife, var det en opmuntring at komme til Gran Canaria. Selv om
rengøringsstandarden ikke er dansk, var den væsentligt bedre end på
Tenerife - og personligt synes vi også, at øen er flottere..
Indkvarteringen
Vi boede i bungalows på det
daværende Sun Ving Resort. Stedet er ude af det danske program nu, da det
var noget "slidt". Det var dog en utrolig lækker måde at bo
på
Ved at have en bungalov for sig selv, fik man utroligt meget ro - og
vi har vel næppe sovet så godt om natten som på Gran Canaria
Rejseledere
og selskab
De norske og svenske
turister havde 10 madbilletter med i prisen. Det stod ikke i det danske
katalog, men vi fik det udleveret alligevel - herunder til gallamiddag
nytårsaften med hvidvin, rødvin og champagne.
Guiderne var fine -
interesserede sig for gæsterne og vidste i øvrigt noget om øen.
Rejsemålet
i øvrigt
Maspalomas var et fedt sted.
Det var spækket med "golf-hoteller" og vores hotel lå nærmest
"mellem hullerne". Selv om området var brugt, bar det
stadigvæk lidt præg af, at være et gammelt
"velhaver-turist-kvarter" Desuden var der ikke længere, end man
kunne gå ned til sandbankerne i Maspalomas - en fed strand (men pas på -
strømmen er stærk og bølgerne høje).
Gran Canaria er forholdsvis
grøn. Det er en utrolig flot ø at køre rundt på. Ikke mindst
Fataga-dalen mod Cruz de Tejara er fantastisk flot, men det er absolut
også sjovt at køre turen langs vestkysten, hvor man flere gange føler
den lille afstand til det frie fald i havet. Husk en afstikker til Puerto
de Morgan.
I guayadeque-dalen bor folk
stadigvæk i klippehuler. Det er muligt at komme indenfor for en
"skilling".
|