|
Gran
Canaria 2007
Der
er altid en risiko ved De Canariske Øer - det er ikke
nødvendigvist lige varmt. Vi ville da egentlig også have være i
Caribien igen, men der var ikke rigtigt nogen rejser, der passede
med Jettes ferie. Turen gik derfor tilbage til Maspalomas igen.
Det
viste sig at være et særdeles godt valg og alternativ. Da vi
ankom, var der overskyet og småkoldt. Dagen efter fik vi lidt sol
om formiddagen, men der kom skyer igen om eftermiddagen - og så
stod der ellers bare suverænt godt vejr på resten af turen -
faktisk den varmeste februar i de seneste 10 år (op til 34 grader
i solen / 27 grader i skyggen) - det var nærmest perfekt.
Indkvarteringen
(Claveles
Parque) Maspalomas
er et lækkert, stille område, der er et tidligere velhavermål
bygget omkring golfbanen. Generelt er det nu mere slidt, men det
er stadigvæk præget af bungalows i stedet for store hoteller -
og selv om det ikke var helt fritliggende bungalows denne gang,
giver det altså noget mere ro, end de store hoteller.
Selve
området ved hotellet var ikke så fint, som sidste gang - der var
ikke så mange aktiviteter, poolen var lidt mindre osv - men vi
havde til gengæld en terrasse med sol fra klokken 9 til den gik
ned, så det var egentlig ligegyldigt: God varme og 5 meter til
kaffen og sangriaen i køleskabet er nu ikke helt skævt.
Der
var ikke så langt ned til hotellet fra sidste gang, men vi
sparede vel alligevel en lille km - både til stranden og til
Playa Del Ingles.
Rejseledere
og selskab
Vi
var igen med Startour. Det var meget standard - dog med den
forskel, at de glemte at hente os til velkomstmødet den første
dag. Nåh, men vi tog en taxa ind til byen (3 Euro!!) og
konverterede den til en gang grill. Ellers så vi ikke meget til
guiderne - men opsøgte dem heller ikke.
Rejsemålet
i øvrigt
Vi
står gerne ved det: Gran Canaria har måske ikke det bedste rygte
- der var simpelthen for meget grådighed omkring turismen i
senfirserne, og flere af hotellerne er da også lidt slidte -
alligevel er vi begge vilde med øen. Der er så mange flotte
steder at besøge, maden er generelt mellem god og glimrende, og
prisniveauet er stadigvæk nogenlunde fornuftigt.
Denne
gang var vi ikke helt så meget i Plays Del Ingles (Søren var jo
ikke med som "indkøber"), men vi var mere jævnligt
nede i Melonadas - det nyere område af byen og den naturlige
fortsættelse af Maspalomas. Et rigtigt nydeligt sted med nyere
hoteller, butikker og en flot strandpromenade med masser af
spisesteder - og barer.
Udflugter
Som
udgangspunkt er der jo ikke vildt mange alternative udflugter.
Øen kan køres rundt på en dag (ca 240 km), men selv om der ikke
er så mange alternativer, er turen igennem bjergene og langs
vestkysten rigtige træffere. Og så er der trods alt nogle
muligheder for varianter og afstikkere.
Vi
lejede bil i 3 dage. Første dag var det fantastisk vejr, så vi
besluttede at starte med turen op igennem Fatagadalen - hvis det
nu ikke skulle blive lige så godt de efterfølgende dage. Så det
blev til turen mod San Bartolome, over Santa Lucia og en
fantastisk afstikker op på de rigtigt små veje inden Roque Nublo
(som vi næsten gik op til) for så at slutte opkørslen i Cruz de
Tejera - med en fabelagtig tærte (?) og en god gang kaffe.
Herefter den skrå vej ned over Ingenio og hjem.
Anden
dagen tog vi vestkystvejen. I stedet for turen direkte over Puerto
de Morgan stak vi ind i dalen lige før Arguineguin sil dæmningen
ved Soria. Der havde vi aldrig været før, men det var en
kanonflot tur, der kun blev beskæmmet af, at vi måtte bruge en
times tid på at vente på nogle amatørcykelryttere, der kørte
løb. Vi kunne komme "baglæns" ud af dalen, og havnede
lige før Mogan på den oprindelige vej, hvorefter der var dømt
kørsel på skrænterne ved den fantastiske vestkyst.
Sidste
dag med bil tog vi motorvejen op imod nord. Første afstikker var
ved Caldera de Baldama - kombinationen af et bjerg og et meget
stort krater, hvor en af de oprindelige vulkaner havde været i
udbrud. Man står og kigger direkte ned i vulkanen - på det, de
selv regner som den mest fotograferede pløjemark på hele Gran
Canaria.
Derfra
kørte vi tilbage på motorvejen for at komme helt op i nord, og
køre gennem bjergene "ovenfra". Vi var inde at se
de gamle huler ved Guia, men brugte ellers dagen til bare at køre
rund i bjergene i nord for til sidst på dagenaf køre gennem
Fatagadalen nordfra og se solnedgangen fra bjergene. En af de
absolut gode oplevelser var den lille by Firgas, som i sig selv er
meget flot og velholdt - men hvor vi fandt en lokal restaurant med
begge ugers samlede klart bedste spisested. Entrecote med grøn
mojo sovs, canariske kartofter og salat ... MUMS.
Ellers
begrænsede resten af udflugterne sig til en del gåturer til og
på stranden. Dog var Erling selv ude at dykke med et svensk firma
(Nordic Divers) fra klipperne ved El Cabron.
Det
var en enormt god oplevelse: Dels var der faktisk overraskende
meget liv - ikke så mange koreller, men masser af fisk og
mærklige skabninger: Pilekrapper, almindelige og tigermoræner,
8- og 10- armede blæksprutter, barracudaer, trompetfisk og masser
af "standard akvariefisk" - og dels viste det sig både
at være et særdeles seriøst firma, der både havde helt styr
på tingene - samtidigt med, at der var god stemning og humor hele
vejen igennem. Som dykkerfirma kan de absolut anbefales - måske
det bedste firma endnu.
Konklusion
Vi
har nu været 3 gange på de Canariske øer - heraf 2 gange på
Gran Canaria - og det er et sted, hvor vi såmænd sagtens kan
finde på at tage hen igen. Vejret har kun vist sig fra sin gode
side, mens vi har været der, området er stille og roligt
(velegnet til at sove ud i), og bjergene er simpelthen umulige at
blive trætte af.
Selv
om der naturligvis er lidt industri / turisme over maden, er der
også stadigvæk et af de turiststeder, hvor man faktisk generelt
får ret god mad til en fornuftig pris. Spiritus er godt nok
blevet dyrere med euro'en, men man kan stadigvæk få en
almindelig flaske vin til 90 kr eller en glimrende reserva til ca.
150 kr, så det er også inspirerende.
Kort
sagt: God tur, godt sted og særdeles fremragende vejr.
|