U2 Parken, 31/8-05

Wow....

Efter siddepladser i Berlin var turen nu kommet til en "rigtig" koncert. Jesper havde meldt afbud, så hans billet var solgt, og Erling drog alene til staden. Jo tættere man kom til København, jo bedre var vejret - faktisk var eftermiddagen allerbedst henslængt i fælledparken i høj sol og med en øl eller to - og det var ikke svært at finde en eller to, som man kendte, så det blev rigtigt hyggeligt.

Desværre holdt vejret ikke. I løbet af de 2 opvarmningsgrupper (Soundtrack of our lifes - sådan nogenlunde - og Razorlight - Rædselsfulde med elendig lyd) stimlede skyerne sammen over Parken, og de første dryp og små regnbyger kom.

Man kan undre sig over, at der er ofret så mange penge på et tag, og at man så ikke bruger det - for resten af aftenen var et kæmpe regnskyl. Til gengæld fik vi så noget helt unikt: For første gang siden Pink Floyd i 1994 var lyden god i Parken - faktisk helt kanon - så det gav virkelig en optur.

Vertigo 2005

Hvor var der bare mange højdepunkter.

For mig var sættet omkring "Love, Peace or else", "Sunday, bloody sunday" og "Bullit in the blue sky" aftens absolutte. Adams bas var tung og ren og Bono med Larry i piskende regn gjorde "Love, Peace" til noget af det mest rå, jeg har set på en scene - og da i særdeleshed fra U2 - det var ikke bare sejt, det var ren terminator.

Bono.dk havde opfordret folk til at tage et lille dannebrog med og forsøge at skabe lidt landsholdsstemning omkring "It's a beautiful day" omkvædet. Troligt havde jeg naturligvis også taget et lille papirflag med. Det var dog ikke en ubetinget succes. Det havde simpelthen p..... så meget ned, at selv lommerne var våde - så da flaget skulle "hejses", stod jeg med en pind med 1 cm rest. Det øvrige blev i lommen (i en eller anden papmache udgave, der i øvrigt også indeholdt togbilletten hjemad - auch).

Bono kvitterede i øvrigt for flagene ved at lave teksten om på stedet:"See the world in red and white, see the wikings show their soul tonight"... cool.

Ekstranumrene "Zoo Station" og "The Fly" var totalt rå - dog afbrudt af et lille intermezzo, da Bono med paraply sang: "Singing in the rain".

Siddepladserne gjorde en glimrende indsats, da U2 stoppede musik og sang og lod folk selv fortsætte med "Still haven't found" - kors, det lød godt.

I det hele taget de 3 F'er - Fest, Farver og Forfærdeligt vejr. Godkendt og forrygende aften.

Seneste opdatering: 24/10 2005