|
U2
Parken, 31/8-05
Wow....
Efter
siddepladser i Berlin var turen nu kommet til en
"rigtig" koncert. Jesper havde meldt afbud, så hans
billet var solgt, og Erling drog alene til staden. Jo tættere man
kom til København, jo bedre var vejret - faktisk var
eftermiddagen allerbedst henslængt i fælledparken i høj sol og
med en øl eller to - og det var ikke svært at finde en eller to,
som man kendte, så det blev rigtigt hyggeligt.
Desværre
holdt vejret ikke. I løbet af de 2 opvarmningsgrupper (Soundtrack
of our lifes - sådan nogenlunde - og Razorlight - Rædselsfulde
med elendig lyd) stimlede skyerne sammen over Parken, og de
første dryp og små regnbyger kom.
Man kan
undre sig over, at der er ofret så mange penge på et tag, og at
man så ikke bruger det - for resten af aftenen var et kæmpe
regnskyl. Til gengæld fik vi så noget helt unikt: For første
gang siden Pink Floyd i 1994 var lyden god i Parken - faktisk helt
kanon - så det gav virkelig en optur.
Vertigo
2005 Hvor
var der bare mange højdepunkter. For
mig var sættet omkring "Love, Peace or else", "Sunday,
bloody sunday" og "Bullit in the blue sky" aftens
absolutte. Adams bas var tung og ren og Bono med Larry i piskende
regn gjorde "Love, Peace" til noget af det mest rå, jeg
har set på en scene - og da i særdeleshed fra U2 - det var ikke
bare sejt, det var ren terminator. Bono.dk
havde opfordret folk til at tage et lille dannebrog med og
forsøge at skabe lidt landsholdsstemning omkring "It's a
beautiful day" omkvædet. Troligt havde jeg naturligvis også
taget et lille papirflag med. Det var dog ikke en ubetinget
succes. Det havde simpelthen p..... så meget ned, at selv
lommerne var våde - så da flaget skulle "hejses", stod
jeg med en pind med 1 cm rest. Det øvrige blev i lommen (i en
eller anden papmache udgave, der i øvrigt også indeholdt
togbilletten hjemad - auch). Bono
kvitterede i øvrigt for flagene ved at lave teksten om på
stedet:"See the world in red and white, see the wikings show
their soul tonight"... cool.
Ekstranumrene
"Zoo Station" og "The Fly" var totalt rå -
dog afbrudt af et lille intermezzo, da Bono med paraply sang:
"Singing in the rain".
Siddepladserne
gjorde en glimrende indsats, da U2 stoppede musik og sang og lod
folk selv fortsætte med "Still haven't found" - kors,
det lød godt.
I det hele
taget de 3 F'er - Fest, Farver og Forfærdeligt vejr. Godkendt og
forrygende aften.
     
|
Billeder og film er i nogle tilfælde
byttet med andre koncertgængere.
Har du et billede med, som du er krænket
over, at jeg bruger, så send en mail
|