|
Pink
Floyd 2/7-05
Rygtet
tiltog i styrke over de forskellige Pink Floyd forums i løbet af
foråret: Pink Floyd spiller til Live 8. Ikke kun Pink Floyd - det
originale band med Gilmour, Mason, Wright og Waters tilbage. Tror
sjældent jeg har set så mange avisklip om emnet - "Det
passer ikke", "Ikke helt på plads" osv. Ret
hurtigt kom der dog nogle afkræftelser på http://www.brain-damage.co.uk/
som vel må betragtes som den web-side, der er mest opdateret på
Pink Floyd.
Det gav temmelig
mange suk - og "what if" i de forskellige foraer - men
vi var mange, der affandt os med, at det måtte være sådan:
"Vores" gruppe havde pensioneret sig selv.
Men så i
starten af Juni kom den endelige bekræftelse: "It's for
real" - Pink Floyd spiller i original besætning i Hyde
Park.
YES!!!
Geldorf
stinks! Euforien
var knapt kommet i gang, inden den fik et kæmpe skud for boven.
Med den begrundelse, at man ikke ønskede billethajer (og We don't
want your money - we want you") valgte Geldorf og
organisationen omkring Live8, at billetter ikke kunne købes - de
kunne kun vindes. Og metoden var at indsende en sms eller flere,
hvor hver SMS var en lotteribillet. Men betingelsen for deltagelse
var derfor, at man havde mobiltelefon registreret på øerne. Med
andre ord: "We don't want you - we wan't Britt's only". Naturligvis
var der enkelte billetter på Ebay, men der var simpelthen
nærmest hyret folk til at byde dem op i mio., så man reelt
forhindrede videresalg. Med
andre ord var koncerten lukket land, hvis man ikke var britisk -
eller bedste ven med en af dem. Geldorf
- you are a fucking racist - and you stole my dream!! A
fleeting glimpse I
en mærkelig sammenblanding af kæmpe skuffelse og kæmpe
forventning kom dagen.
Og alt
andet lige: Selv om Green Day var gode i Berlin og The Who faktisk
også gav en gedigen gang rock, ja, så var det GRUPPEN, vi
ventede på. Og omkring midnat kom de så
OG SÅ
BEGYNDER DE DANSKE KOMMENTATORER F.... AT SNAKKE IND OVER "BREATHE"
.... TJÆRE OG FJER!!
Jeg tror,
jeg et eller andet sted havde været lidt nervøs ved, og de - 24
år efter - kunne stå distancen. Opfattelsen af en urørlig
gruppe kunne have lidt et knæk - ligesom når et afdanket
ringvrag bokser en kamp for meget - Men hold op, hvor det lød
godt.
Personligt
synes jeg ikke, Waters skulle have sunget i Wish you were here,
men det var jo en re-union - og det var bare kanon - de spillede simpelthen en vis
legemsdel ud af bukserne på de andre opkomlinge - da BBC efter
koncerterne lavede afstemning om bedste performance fik Pink Floyd
180.574 ud af 311.098 stemmer - eller faktisk 58% af
samtlige afgivne stemmer!
"Breathe",
"Money", "Wish you were here" (med Waters
næsten allerede nu klassiske bemærkning: "It's actually
quite emotional, standing up here with these three guys after all
these years. Standing to be counted with the rest of you. Anyway,
we're doing this for everyone who's not here, particularly, of
course for Syd." og til slut (naturligvis) "Comfortably
Numb" - verdens bedste livenummer.
Det var
stort - det var følelsesmæssigt - det var hjerteblod. Og selv om
det var slemt ikke at være der, bukker jeg mig dybt i respekt -
Der er
ingen erstatning for klasse
|
