|
AC/DC,
11/3, Bremen
Hold da
kæft, hvor var det fedt.
Det var det
sidste af de store bands, som Erling gerne ville se. En anden
slags musik end Pink Floyd og den slags - en rigtig udgave af en
rock'n'roll koncert - og det var i orden.
Vi skulle
have haft Frank's kommende kone til at køre os hjem. Hun meldte
afbud, så direktøren måtte selv træde til. Men med vanlig sans
for planlægning meldte han sig syg 2 dage før, så vi måtte
hu-hej arrangere alternativ transport i form af tog, hvorefter Jan
(salgschef) kørte os hjem, da han alligevel var i Tyskland på tourné. Turen blev hurtigt døbt "blå mandag" med
vodka, orangejuice, øl og lækre medbragte flutes og ACDC på
Ipod'en... En lidt lang tur (5 timer), men det var OK, og vi var
klar, da vi kom til Bremen.
20.10
Salen blev
mørk, og vi regnede med, at ACDC gik på næsten til tiden. Det
viste sig at være et opvarmningsband, The Answer. Det var en
utaknemlig opgave. Det var trods alt ikke det, folk var kommet for.
Det gjorde heller ikke situationen bedre, at de gik på med en urimeligt dårlig lyd. Sangeren var en helt klar Robert Plant
wannabe - med samme hårpragt og en stemme, der godt kunne ligne
lidt. Men bortset fra et enkelt nummer, hvor bandet forsøgte at
spille sig ud til sidst, var det en skuffelse - lyden var så
ringe, at det ikke kunne reddes.... og frygten bredte sig... shit,
hvis ACDC skulle spille på samme anlæg....
Ca.
21:10
Frygten
blev gjort til skamme. På storskærmen blev vist en meget lang
video med et runaway train, hvor Angus var fyrbøder og sørgede
for så meget kul, at kedlerne var ved at springe - og Brian
Johnson fik et blowjob længere nede i toget. Allerede lyden af
toget på skinnerne der buldrede ud af højttalerne varslede, at
niveauet var hævet en del - det lød supergodt, og grunden
gyngede med toget. Jeg tog åbningen på video - se klippet
øverst (placeret på you-tube). Kameraets højttaler brød sig
ikke om de høje lyde, så lige der lyder det af h. til - men
videoen giver et godt billede af en vildt fed åbning. Rock'n'roll
train - og så var vi i gang!!
Det var en
god fest med en blanding af numre fra den nye Black Ice og
"greatest hits". Vi fik naturligvis "Back in
black", "Hells Bells", "Shoot to thrill",
"Whole lotta Rosie", "Dirty deeds done dirt
cheap", "For those about to rock" og mange flere.
Det var nok lidt forventet: ACDC er altså Angus og Brian - og så
en rytmeboks bestående af resten. En solidt og højt spillende
gruppe med 2 mand, der virkeligt vil ud over scenekanten og
ligesom Stones viste, at man ikke nødvendigvis er klar til
pension selv om man nærmer sig de 60 år. Der var super energi
på drengene..
Kan en mand
på 57 stille op i skoleuniform med standard korte bukser og grimt
slips? Kan han stille op til en gang hoftevrikkende striptease,
hvor han afslører en mave, der måske ikke er grim - men i alt
fald ikke ligner en sixpack fra motionscenteret - og slutte med at
trække bukserne ned og afsløre et par sorte tights med ACDC lige
på bagen? Svaret er entydigt: Ja, det holder endnu. Det er ikke
elegant men til gengæld et
sjovt indslag, der bare får humøret endnu højere op,
Direkte
dialog med publikum var der ikke så meget af. Mon ikke Brian
Johnson generelt tog de sekunder, som han skulle bruge til at
puste ud mellem numrene. Til gengæld var kropssproget perfekt og
ikke til at tage fejl af.."come on, come on"... og det
gjorde vi så. Dirty deeds.
Ud over
musikken i sig selv, må man virkeligt tage hatten af for den, der
stod bag sceneshowet. Flere gange stod man og undrede sig over,
hvordan scenen pludselig var blevet lavet om, uden nogen lige
opdagede, hvordan det var sket. Selv under "for those
about to rock" formåede de at trylle 6 store kanoner på
scenen uden undertegnede på nogen tidspunkt opdagede det. (og
nej, det skyldes ikke sprut).
Højdepunkter
Ingen
tvivl: Starten med Rock'n'roll train var helt kanon. Selv om
videoen kun giver et lille indtryk, må man sige, at der var vi
virkeligt i gang.
Under
"The jack" vrikkede Angus sig som allerede nævnt
igennem nummeret, mens han opførte sit lille stripshow, hvor
jakke og skjorte røg, og vi fik den tvivlsomme fornøjelse af at
kunne nærstudere hans nye ACDC underbukser. Det var vildt sjovt.
Ved
"Whole lotta Rosie" blev en kæmpe dukke med slidte
nylonstrømper og gigantiske babser pustet op. Så stor, at hun
kunne sidde på tværs over det forulykkede tog. Og så havde man
faktisk monteret hende, så venstre fod stampede i takt med
musikken.
Alene
publikums reaktion på de gamle store numre gjorde det til helt
specielle oplevelser. Ikke mindst den flammende scene i Highway to
Hell bragte salen på kogepunktet
Endelig må
man sige at det virkeligt var en suveræn og effektfuld afslutning
på festen med "For those about to rock" med fuldstændig
gang i sceneshowet - store kanoner, der kunne skyde i takt til
musikken. Der var røg og damp så ikke et øje var tørt. Se i
øvrigt glimt fra nummeret i den sidste video i bunden til
højre.
Det er
svært at sammenligne koncerter. Lyden var stadigvæk bedre til
Pink Floyd - men det er nu også en hel anden type musik.
Spilleglæden, stemningen og en rigtig god gang gammel rock'n roll
sendte dog koncerten med op imod toppen. Det var hjerteblod og den
ægte vare. Og det var en af de aftener, som man ønskede, at den kunne vare lidt længere.
Setlist:
Rock n Roll Train
Hell Ain't a Bad Place To be
Back In Black
Big Jack
Dirty deeds done dirt cheap
Shot Down in Flames
Thunderstruck
Black Ice
The Jack
Hells Bells
Shoot to thrill
War Machine
Anything Goes
You Shook Me all night long
TNT
Whole lotta Rosie
Let There Be Rock
Encore:
Highway To Hell
For Those About To Rock
|
|
